Spring copenhagen kat

Gaver til mennesker der har alt

17/02/2022 Af admin 0

For nogle mennesker er gavegivning et kærlighedssprog. For andre er det noget, der bare skal overstås, og som kun gives, når det er strengt nødvendigt. Og så er der dem, der aldrig ønsker sig noget. Hvis man spørger, siger de ting som ”fred i verden”, og det er et meget fint ønske, men det er godt nok svært at pakke ind.

Derfor har vi samlet lidt inspiration her, til dem der har alt. Det kan både være søde oplevelsesgaver eller fine små figurer a la den her Spring Copenhagen kat https://www.rikkitikkishop.dk/maerker/spring-copenhagen fra Spring Copenhagen.

Giv noget der kan spises

Noget af det eneste, vi alle har til fælles er, at vi spiser. Og de fleste mennesker kan godt lide at spise lækre ting. Nogle er mere til søde sager og gourmetsnacks end andre, men vi er helt sikre på, at en spiselig gave altid falder i god jord.

For eksempel kan den samles i en lille gavekurv, hvor du skyder med spredehagl for at prøve at ramme lige den type slik, vedkommende kan lide. Mange firmaer lader dig endda efterhånden blande din egen kurv og selv udvælge de ting, du tænker kunne være sagen.

Det behøver ikke nødvendigvis være en blandet kurv, men kan også bare være en enkelt chokoladeæske, eller lige dén der gode olivenolie, I snakkede om sidste gang. Man kan nemlig også vise, at man tænker på folk, ved at købe noget som de har talt om før.

Giv noget der holder

Selvom en spiselig gave er ganske betænksom, er det ikke altid, den holder særligt længe. Skal du give gave til jubilæum eller andre mærkedage, der ikke lige sker årligt, så må det gerne være noget vedkommende kan gemme som minde. Til denne anledning er for eksempel en Spring Copenhagen kat eller hund et rigtig godt bud.

I Spring Copenhagen serien symboliserer hunden glæde og katten held, og det er da en fin gave at give. Det kan også være passende til personer, som elsker enten hunde eller katte, eller som bare godt kan lide små søde figurer.

Nogle starter også deres egen lille tradition med altid at give figurer fra samme serie, så modtageren kan starte en lille samling. Så kan man eventuelt få indgraveret i figurerne, i hvilken anledning de blev givet. Det er en god måde at starte sit eget mindeværksted.

Oplevelsesgaver

Skal du give gave til en person, som du gerne vil bruge mere tid sammen med, kan en oplevelse være en idé. Og med oplevelser mener vi både stort og småt. Det kan være alt fra en rejse sammen til blot en frokost og en gåtur i skoven.

Det gode ved oplevelsesgaver er, at du helt selv bestemmer pris og udformning. Og da det samtidig også halvt er en gave til dig selv, kan du sagtens bruge lidt ekstra på den. En oplevelsesgave er også en god måde at vise sine nærmeste, at man gerne vil bruge tid i deres selskab. På den måde kan man også få nogle nye oplevelser sammen, hvilket jo er en gave i sig selv.